Ulla Brosbøl

Ulla Kobberup Brosbøl

Maler tekstilkunstner

 

Fasanvej 37

DK-7600 Struer

 

Telefon: 61 78 07 74

E-mail:ub@ullabrosboel.dk

web: www.ullabrosboel.dk

 

Velkommen - på rejse i min kreative verden:

 

 

Årstidens skiften, smukke lysstrejf, spejlinger i vandet, hurtigt skiftende stemninger, vestenvindens slid i træerne, intense farvespil, tåges dans over mark og eng. Naturens voldsomme kræfter mod blide, bløde linjer i landskabet.

Det er Vestjylland - det er det, jeg elsker - det er det, jeg maler!

 

Jeg sidder derude og prøver at indfange øjeblikke mens lyset ustandseligt skifter karakter og skaber nye stemninger. - Mit øje fanges af det gule græs mod en blå himmel eller mod lyngens komplementære farve, af Limfjordens spejlinger og de forblæste træer. Jeg fastholder nuet med akvarellens smukke lyse og lette farver.

 

I blomstermotiverne er det måske detaljen, der tæller - at gå tæt på motivet og gengive skønheden i naturen - en bid af helheden. Samtidig har jeg her udfordret de store formater. Min største akvarel er således 2,5m høj x 1,20m bred.

 

Mit mål med croquis var at opøve en hurtig sikker hånd, for at kunne opretholde spontanitet og flygtighed i mine akvareller, og fordi jeg synes, at hurtige lette strøg giver mere liv til akvarellen. Med årene har det udviklet sig til mit helt eget udtryk af dynamik og sanselighed.

 

Kobberup Unika = unika beklædning af uld og silke. Den røde tråd i min lille eksklusive garderobe er filtede, lette, elegante og anderledes beklædningsgenstande som jeg selv nyder at bære. Merino-uld filtet på enten silke eller bomuld kan give et helt unikt resultat, der egner sig fantastisk til beklædning. Ingen produkter er ens, og når der samtidig stilles store krav til design, mønstre og farvesammensætning, kan der skabes smukke ting til den kræsne kvinde 

 

 

Du er hjertelig velkommen i mit lille atelier efter aftale 

For mere info/fotos: Se Face-book Ulla Brosbøl eller min hjemmeside: www.ullabrosboel.dk

 

 

Hilsen Ulla Kobberup Brosbøl