Inspirationen til mine malerier er fra naturen, landskabet, vejret, årstiderne og forskelligt jeg ser, såsom en klippe, en fjeldvæg, en bunke sten, et vandfald, en å, græsset, de drivende skyer, fjeldene og havet.

Den færøske natur er min helt store inspirationskilde. Jeg er opvokset på Færøerne og jeg er på Færøerne flere gange om året for at få inspiration til mine malerier.

I forarbejdet til maleriet laver jeg skitser. Skitsen er et uundværligt redskab i mit arbejde med maleriet. Jeg tager ud for at møde naturen, for så at tage mine oplevelser med fra naturen og ind i maleriet. Jeg vil gerne fortælle historier om det levende landskab, om den natur vi er en del af og som vi er så afhængige af. I mine værker har jeg mulighed for at tage mine oplevelser og sansninger med fra naturen og omsætte til et abstrakt ekspressionistisk formsprog. Udfordringen for mig er ikke at male et vellignende maleri af naturen. Jeg forsøger i stedet at holde værkerne åbne, så beskueren selv kan fortolke og danne sin egen fortælling.

De seneste 10 år har jeg hentet inspiration til mine skulpturer fra et gammelt færøsk sagn.

”Hvad sagnet fortæller…”

”Birgit Kirkes frodige kvinde skulpturer har med deres form og positur, et humoristisk islæt over sig. Men bag det umiddelbare humoristiske ydre ligger en langt mere alvorlig fortælling gemt – Sagnet om Sælkvinden. Ifølge det gamle færøske sagn, stammer sæler fra mennesker, som har druknet sig i havet. Én gang om året, får de lov til at komme på land hvor de smider deres ham og bliver til mennesker igen. De nyder friheden til at feste og danse natten lang på stranden, før de atter må vende tilbage til havet.

Sagnet er ikke blot en god historie, men sætter tanker i gang omkring livet, kærligheden og en søgen efter identitet. Sorgen og længslen om et liv, der blev levet indtil døden kom. På én gang smukt og melankolsk….”

Udsnit af kunstanmeldelse.

©Af Kirsten-Marie Hedeland, Kunstanmelder ved Kunstavisen og TV programvært og tilrettelægger ved ”Kunst for Tiden”, september 2016.